Udover individuelle forløb tilbyder vi også gruppebehandling for angst eller depression. Vi har mange års erfaring med effektiv kognitiv behandling i gruppe.
Hvis man ikke tidligere har prøvet et gruppeforløb, kan det være vanskeligt at forestille sig hvordan det er at dele svære ting med andre. Tilbagemeldingerne fra vores gruppeforløb er, at det har stor betydning at møde andre, som er i en lignende situation. Derudover er sammenholdet i en terapigruppe ofte noget særligt, hvilket mange oplever som meget motiverende. Der er 6-8 deltagere i en gruppe.
Prisen for vores gruppeforløb inkluderer også en individuel samtale forud for gruppestart, hvor problematikken afdækkes og mål for forløbet drøftes. Gruppeforløbet indeholder 31 timers behandling svarende til 307 kr. pr. time, hvilket er billigere end egen betalingen hos en psykolog med ydernummer, som modtager henvisning fra egen læge. Hvis du er medlem af sygeforsikring “danmark”, er minimum 38 år og har en depression, så giver de 100 kr. i tilskud pr. gruppegang.
Såfremt man ønsker et gruppeforløb, betales hele beløbet ved den individuelle samtale forud for gruppestart, og betalingen er bindende.
Læs mere om prisen for gruppeforløb her.