At blive forældre er en skelsættende oplevelse. Det er fantastisk, overvældende og sommetider skræmmende, men altid udviklende.
Perspektivet, hvorfra vi ser vores liv, rykkes ved ankomsten af et barn. Har du/I oplevelsen af at miste fodfæstet, eller er der tidligere oplevelser eller bekymringer som farver jeres situation, kan samtaler være en støtte til bedre overblik og en mulighed for at give sig selv de bedste redskaber frem i livet.
Ofte vækker det at blive forældre tanker om forholdet til egne forældre, hvordan man selv ønsker at udfylde rollen og hvordan man kan skabe en god og nærværende kontakt. Man kan blive ramt af tvivl, usikkerhed og overvældende ambitioner på egne vegne. Samtidig kan det føles vigtigt at fastholde andre sider og kvaliteter i livet som man synes er vigtige.
Rikke har bred erfaring i arbejdet med gravide og nybagte forældre. Både dem, der ikke før har været i samtaleforløb, og dem, som tidligere eller aktuelt er ramt af angst, depression eller andre belastninger.
Kontakt Rikke vedrørende samtaler omkring graviditet og efterfødselsreaktioner her.