Stress – hvad ved vi om årsager, forebyggelse og behandling?

office-620822_1920Der skrives meget om stress og der er mange forskellige faggrupper på banen, som giver gode råd (ofte af varierende kvalitet og med modsatrettede anbefalinger!). Nogle mener, at man bør sygemelde sig i en længere periode, mens andre anbefaler, at man bør forsøge at fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Men hvad ved vi egentlig om hvorfor stress opstår og hvordan det bedst forebygges og behandles?

Med udgivelsen af bogen ”Tag på arbejde – fra sygemelding til samarbejde” skaber psykiaterne Jesper Karle og Lars Aakerlund i disse dage stor debat om stress. De fraråder, at stressramte sygemeldes da de bliver mere isolerede, får det værre og i sidste ende kan miste deres job. Andre anbefaler derimod, at stressramte sygemeldes i flere måneder, fjerner sig fra alle stressende faktorer, forholder sig i ro og først vender tilbage til arbejdet når de er kommet i balance igen.

De forvirrende råd skyldes bl.a., at stress er yderst komplekst. Stress opstår i et sammenspil af mange faktorer relateret til arbejde, privatliv og hvordan vi individuelt fungerer psykologisk set. Man skal derfor være varsom med at generalisere og komme med gode råd. En længere sygemelding kan være nødvendigt og den rigtige løsning for nogle, men uhensigtsmæssig for andre. Med andre ord har debatten om stress tendens til at blive unuanceret og lidt for sort / hvid.

Når det er sagt – hvad ved vi så egentlig om hvorfor stress opstår og hvordan det behandles mest effektivt? Dette indlæg tager udgangspunkt i speciallæge Bo Netterstrøms anbefalinger, der er baseret på hans kliniske erfaringer og forskning om stress igennem de seneste 40 år. Bo Netterstrøms seneste bog er fra 2014 og hedder Stress og arbejde: Nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling (Hans Reitzels Forlag). Derudover har vi suppleret med vores egne erfaringer med stressbehandling.

Hvad er stress?

Stress er ikke en sygdom, men en naturlig fysiologisk reaktion når krav overstiger éns ressourcer. Tilstanden stress er kroppens fysiologiske svar på belastning. Reaktionen er hensigtsmæssig, ufarlig og nødvendig når vi skal reagere hurtigt og effektivt i en tilspidset situation. Varer belastningen derimod ved, så kan stress dog få en række alvorlige konsekvenser.

Hvad er symptomerne på stress?

Stresssymptomer kan inddeles i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige:

Fysiske: Hovedpine, hjertebanken, rysten på hænder, svimmelhed, trykken for brystet, hyperventilation, mavesmerter, hyppig vandladning, diarre, smerter, nedsat sexlyst og potens, hyppige infektioner og forværring af allerede eksisterende sygdomme.

Psykiske: Ulyst, træthed, indre uro, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, rastløshed, irritation, selvkritiske tanker, nedsat humoristisk sans, udmattelse, angst og depression.

Adfærdsmæssige: Søvnløshed, manglende overblik, ubeslutsomhed, indesluttethed, lavere frustrationstærskel, nedsat præstationsevne, øget brug af stimulanser (kaffe, alkohol, tobak), trøstespisning, ændrede kostvaner og sygefravær.

Hvad er konsekvenser af stress?

Når man er stresset påvirkes nervesystemet, immunsystemet og det endokrine system (herunder ændringer i niveauet af hormonet kortisol). Hvis belastningen er længerevarende, så kan stress blive problematisk. På længere sigt kan stress have helbredsmæssige konsekvenser som forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, fedme, angst, depression og udbrændthed. Man regner med, at 250.000 – 300-000 danskere har stress i alvorlig grad og ca. 1.400 dør årligt som følge af arbejdsrelateret stress. I Danmark estimerer man, at stress hvert år resulterer i en million sygedage, 30.000 hospitalsindlæggelser, 500.000 henvendelser hos egen læge og 3.000 førtidspensioner.

Hvad er den gode nyhed om stress?

Der er ingen tvivl om, at vedvarende belastning og stress bør tages alvorligt. Det er vigtigt at opsøge egen læge og effektiv terapeutisk stressbehandling, hvor der heldigvis er gode behandlingsmuligheder (læs mere nedenfor).

Mange af vores klienter med stress belastes yderligere af deres bekymringer om hvilke følgevirkninger stressen kan have på længere sigt. Nogle af de stressramte, som vi har i behandling, er f.eks. bekymret for om de er i øget risiko for at udvikle kræft senere i livet. Andre klienter er bekymret for om deres hjerne, herunder deres evne til at huske og koncentrere sig, har taget varig skade af deres stresstilstand.

Udover at der er gode behandlingsmuligheder for stress, så er den gode nyhed også, at Bo Netterstrøms granskning af forskningen om stress slår fast, at stress ikke øger risikoen for at udvikle kræft. Det ser heller ikke ud til, at hjernen tager varig skade af stress. Det er korrekt, at kortisol påvirker hukommelses- og koncentrationscentrene i hjernen (hippocampus) og, at skrumpninger i disse områder af hjernen kan ses på hjerneskanninger af folk med langvarig stress. Den gode nyhed er, at der ifølge Bo Netterstrøm ikke er noget fra forskningen, der indikerer, at dette skulle være permanent. Vores kliniske erfaring med behandling af stress, såvel som depression, støtter også op om, at hukommelses- og koncentrationsevnen normaliseres. De kognitive vanskeligheder er dog nogle af de sidste symptomer, som forsvinder og derfor bør man væbne sig med tålmodighed ift. netop disse symptomer. Et godt behandlingsforløb bør derfor også indeholde information om ovenstående således, at almindelige bekymringstanker ikke stresser én yderligere.

Hvem rammes typisk af stress?

Mange stressramte tænker, at det er et svaghedstegn at blive ramt af stress, at man på egen hånd burde kunne håndtere tingene uden at blive så påvirket af det. Vores erfaring med stressbehandling er nærmere, at stress oftest rammer folk, der udviser en stor styrke i form af at lægge mange kræfter i at have styr på ting, yde ekstra, drage stor omsorg for andre osv. Der er grænser for hvor lang tid man kan blive ved med at opretholde disse ”leveregler”, da de kræver meget energi. Nogle gange sker der ændringer på arbejdet eller privat der gør, at man ikke længere kan bruge førnævnte leveregler, det er ofte her symptomerne sætter ind. Med andre ord er vores erfaring med stressramte nærmere, at de har været ”for stærke” for længe. Bo Netterstrøms forskning viser, at folk med en længere videregående uddannelse har større risiko for at udvikle en stresstilstand.

Hvad er årsagerne til stress?

stress 2Som nævnt er der mange faktorer, der spiller ind i en stresstilstand. Nogle er relateret til arbejdspladsen, andre til éns privatliv og endelig hvordan man individuelt forholder sig til disse stressorer.

Arbejdsrelatede stressorer kan bestå af uklare krav, manglende forudsigelighed, uholdbar arbejdsmængde og tempo, begrænset indflydelse på arbejdsopgaver eller uhensigtsmæssig kommunikation på arbejdspladsen.

På den private front kan man i perioder være særligt presset af bekymringer, problemet i parforholdet, sygdom, dødsfald og lign. Måske har man en oplevelse af at miste kontrollen på vigtige områder i sit liv.

Hvad indebærer effektiv behandling af stress?

Ifølge Bo Netterstrøms forskning er den mest effektive behandling af stress kognitiv terapi med fokus på mindfulness, motion og på at give klienten redskaber til at fastholde sin tilknytning til arbejdspladsen eller vende tilbage så snart det er muligt (gradvis optrapning af arbejdstid anbefales). Bo Netterstrøm nævner dog, at sygemelding kan være nødvendig hvis man har svære stresssymptomer.

På baggrund af hans kliniske erfaringer og forskning anbefaler Bo Netterstrøm, at lange sygemeldinger så vidt muligt undgås. Hans pointe er, at det at kunne varetage sit arbejde (evt. med en deltidssygemelding med nedsat timeantal og justering af arbejdsmængde) i sig selv har en ”helbredende effekt og derfor er en vigtig del af behandlingen”. Hans erfaring er, at så snart stressramte kommer i arbejde, så accelererer det processen mod, at de får det bedre. Bo argumenterer, at man hurtigst kommer sig efter stress ved tæt dialog med arbejdspladsen og, at der i fællesskab laves en realistisk plan for hvordan medarbejderen vender tilbage. Det er væsentligt, at identificere de faktorer, som udløste stressen, og forsøge at forbedre forholdene – for stress er jo udtryk for, at der er behov for justeringer. Bo Netterstrøms erfaring er, at jo længere tid en sygemeldt medarbejder er overladt til sig selv og ikke har kontakt med arbejdspladsen, jo sværere er det som regel at komme i gang igen.

I Bo Netterstrøms COPESTRESS forskningsprojekt fra 2011 blev 268 deltagere med stress tilfældigt allokeret til forskellige typer af behandling. Der var størst evidens for kognitiv terapi, hvor der fra starten var fokus på at give klienten de fornødne redskaber til at vende tilbage til arbejdspladsen hurtigst muligt i tæt dialog med arbejdspladsen. Efter 4 måneder var 67% af de stressramte, som fik denne behandling, tilbage på fuld tid og de havde signifikant færre symptomer end deltagere, som havde modtaget andre typer af behandling. 36% af dem, der havde fået ”almindelig psykologbehandling” i vilkårlige private praksisser, og kun 24% af dem, der ingen behandling fik, var tilbage på fuld tid efter 4 måneder. Med andre ord var sandsynligheden for, at de stressramte var tilbage på fuld tid igen efter 4 måneder tæt på fordobblet når de blev tilbudt den tilpassede form for kognitiv terapi frem for andre behandlingsformer eller ingen behandling.

Vores erfaring med behandling af stress er, at det er yderst komplekst og derfor vigtigt, at der altid tages udgangspunkt i det enkelte menneskes stressorer og ressourcer og, at der lægges en individuel plan med realistiske mål på kort og længere sigt. For nogle af vores klienter kan en sygemelding være hensigtsmæssig og nødvendig og for andre kan en sygemelding skabe en ond cirkel af endnu flere selvkritiske tanker, dårlig samvittighed og tvivlen om hvorvidt man kan magte at vende tilbage til arbejdet kan vokse sig endnu større. Derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte menneske, lave en grundig udredning for derigennem kunne kortlægge hvor der skal justeres for, at man hurtigst muligt genvinder sit normale funktionsniveau. Det er essentielt, at man i behandlingen både ser på faktorer relateret til arbejdet, privatlivet og hvordan man psykologisk set fungerer, herunder leveregler, da der ofte er behov for at skrue på flere knapper for at skabe balance igen. Mange af vores klienter har brug for støtte og redskaber til at sænke egne krav, sige fra, holde fast i egne værdier og være mere nænsomme og tilgivende overfor sig selv.

Det væsentligt, at vi som terapeuter følger med i den seneste forskningen og tilbyder klienter netop den behandling, som der er størst evidens for. Derfor tilbyder vi kognitiv terapi, som indeholder mange af de elementer som Bo Netterstrøms forskning har fundet bedst evidens for.

Hvordan forebygges stress?

Bo Netterstrøm peger bl.a. på, at stress kan forebygges ved at reagere på stresssymptomer, få skabt pauser, have en tæt dialog med arbejdspladsen, motionere, styrke sociale relationer og prioritere søvn.

Vores stressbehandling indeholder altid en forebyggelsesplan for det er afgørende, at vide hvilke symptomer man skal reagerer på, hvilke udfordringer der kan opstå og hvilke redskaber man skal anvende for at genoprette balancen igen.

Hvis du har brug for hjælp til at få balance i hverdagen igen, så tilbyder Klinik for kognitiv terapi Helsingør effektiv kognitiv behandling af stress. Sammen med dig identificerer vi årsagerne til din stress og giver dig redskaber til at tackle din stress og til at forebygge, at den opstår igen. Kontakt os for mere information eller book din tid online.

Hvis du følger os på Facebook vil du automatisk få besked når vi har nyt på bloggen.